Kærlighed på film:                                                                 

Habibti min elskede 

• Farver: der er meget Mørke, blå og  kolde farver. Det forstærker den triste stemning. Gennem det meste af filmen er det kolde, mørke, blå farver men til sidst når Zarah og Mads køre i bus, virker det som om farverne bliver lysere. Altting virker gladere til sidst, fordi faren har tilgivet hende, og Zarah og Mads er ikke uvenner længere.
• Lyd: Ikke så god kvalitet, hun snakker lavt og ned i sine hænder. Mens hun er inde på hospitalet, og da hun kommer ud, er der meget trist  cello musik og ingen siger noget. Da hun sidder på bænken stopper musikken og man høre hende græde/hulke.
• Lys: Det er meget mørkt hele tiden og  det er ofte svært at se hvad der sker. I slutningen bliver det lysere og man kan se deres ansigter tydeligere.
• Klipning: I det meste af filmen bliver der hurtigt klippet men der er enkelte lange klip. Blandt andet når faren græder er der et meget langt klip. Jeg tror det skal vise farens sande følelser fordi han gennem hele filmen har virket meget hård og pludselig viser han at han er ked af det. Det er meget vigtigt for filmens plot. Også da hun er på hospitalet og får ilt, er det lange klip. Filmen er generelt opbygget af korte små klip men i slutningen hvor alle er kede af det, bliver klippene længere og deres følelser vises. Der bruges længere tid på at vise de triste følelser og det gør at man bedre kan fornemme hvad der sker og hvad de går igennem.
• Kameravinkler: Når der sker noget vigtig filmes der tæt på deres ansigter. Blandt andet når faren græder, når hun er på hospitalet, og når faren tilgiver Zarah. Når de går følger kameraet efter, men når de bare bevæger sig inden for samme område står kammerat stille.
• Perspektiver: Det er normalt perspektiv igennem det meste af filme. Perspektivet er som om at det er et andet mennske der kigge på dem, altså at det er nogenlunde i øjenhøjde.